Danfoss Universe - et fantastisk sted for legebørn i alle aldre!

Få ny viden gennem leg



Danfoss Universe er en spændende oplevelsespark. Børn og voksne kan lege sig til viden om naturvidenskaben. Her kan man gå fra det ene spændende eksperiment og sjove naturfænomen til det andet. I den blå kube kan man opleve en gejser springe 18 meter op i luften, gå på tur i en gletsjer samt opleve lyn og torden.



Udenfor kan man grave med en rigtig gravemaskine, eksperimentere og opleve vand, sol og vindkraft og gå på jagt i dine mange intelligenser.

I parkens spektakulære udstillingshus, Cumulus, kan man se og lege med digital teknologi på en ny og anderledes måde. Og flere steder i parken er der mulighed for at spise - såvel på cafe som medbragt mad. 


 Segway banen er et sikkert hit hvad enten du er 10 eller 85! - den er spækket med udfordringer så du oplever teknologien på helt nye måder.



I Danfoss Universe kan hele familien blive klogere på naturens kræfter, videnskabens forunderlige verden og den teknologi, der gør hverdagen sjovere. Bestemt et besøg værd.